|
Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nykøbingvej 54 4850 Stubbekøbing. Tlf. 54 44 22 22 www.radiovenner.dk www.stubbekoebing.dk/museum Ofte stillet spørgsmål. Der er mange besøgende på museet, som er i den gode tro at Nimbus var den første motorcykel med 4 cylindere på række og med kardan. P.A. Fisker havde dog lånt lidt fra den Belgiske FN, da han viste sig første gang i 1919 på den første model af Nimbus, med det morsomme øgenavn ”Kakkelovnsrøret”. Han var ikke den eneste i motorcykelverdenen der havde øje for FN´s teknik. Mange andre forsøgte sig på et tidligere tidspunkt, og der har været flere forskellige mærker igennem tiderne. Den første FN 4 cyl. 496 cc med kardan kommer i 1904 og den sidste 748 cc med kardan er fra 1923. Modellen ændredes derefter til kædetræk og var på markedet til sidst i tyverne.
Som oversigten viser, startede Nimbus meget sent i den sammenhæng og sluttede omtrent samtidig med de andre. Det var som om udviklingen var løbet fra de 4 cyl… og dog. I 1934 sendte Nimbus en ny model på markedet, populært kaldet ”Humlebien”. P.A. Fisker havde nyudviklet den 4 cyl. 746 cc motor med overliggende knastaksel – et godt lys- og tændingsanlæg – en stabil gearkasse samt et solidt kardan system. Det blev motorcyklen som satte sit præg på dagliglivet i Danmark. Den blev brugt som person- og varetransport, og indenfor det offentlige anvendtes den i stor stil af Hæren – Postvæsnet , samt Politiet. Teknisk vakte den opmærksomhed, men blev dog aldrig nogen eksportsucces. Den var og er stadig et dansk produkt, brugt af danskere. En ægte national motorcykel. Produktionen af denne model ophørte i 1957. Nimbus var ikke den første, men blev måske den sidste. Bernth Ingemansson
Kom gerne med indlæg, billeder, ros og ris til nyhedsbrevet & hjemmesiden Kan sendes til peerless.six@gmail.com |